Analyse afdækker det ømme punkt i medlemsfastholdelsen
At fastholde nye, erhvervsaktive medlemmer er afgørende for klubbernes fremtid
Omfattende analyser blandt danske medlemmer af Rotary viser et klart billede: Den væsentligste mulighed for at styrke medlemstallet ligger i fastholdelse af medlemskab i de første fem år, særligt blandt de erhvervsaktive medlemmer i 40–60-årsalderen.
En graf som denne – i dette tilfælde fra distrikt 1440 – viser hvordan udmeldelserne især falder over de første fem år og især de midaldrende medlemmer, mens de ældre, typisk ikke længere erhvervsaktive, i langt mindre grad melder sig ud.
Tiivistelmä
Alle danske distrikter på nær 1470 har deltaget i undersøgelserne, det følger den såkaldte kohorte-metode, som det nordjyske distrikt 1440 bruge i en første undersøgelse i 2024. Metoden går ud på, at aktive medlemmer med 6, 12, 24, 36, 48 og 60 måneders anciennitet er blevet spurgt om motivation, optagelse, engagement, mødeindhold og donationer. I distrikt 1440 og 1450 er der desuden gennemført en undersøgelse blandt udmeldte medlemmer for at kortlægge hvorfor folk udmelder sig.
I alt har 1.913 medlemmer været udtrukket til at deltage, og af dem har 548 besvaret. Det giver en svarprocent på 28,6 %.
Hvorfor bliver man medlem af Rotary?
Kort sagt er det betydningen som erhvervsnetværk, det sociale samvær og ungdomsarbejdet, der får folk til at indtræde i Rotary. I starten er det Rotary som Erhvervsnetværk, der betyder mest, men i løbet af medlemskabet vokser betydningen af det det værdibaserede engagement i velgørenhed og projekter.
Samlet set over de første fem år er det dog det sociale samvær, der vejer mest på tværs af hvor længe man har været medlem.
Måden man som nyt medlem modtages på, opleves meget positivt i alle de fire distrikter i undersøgelsen. Dog peger en del på, at den strukturerede modtagelse, f.eks. med mentorordninger, kan forbedres, ligesom en tydelig forventningsafstemning også efterlyses: hvad medlemskabet indebærer, hvordan klubben og Rotary er organiseret, og hvad de mange begreber og forkortelser dækker over.
Og hvorfor melder man sig ud igen?
Udmeldelserne er belyst gennem analyser i to af distrikterne, 1140 og 1450. Her tegner der sig et mønster, når man spørger hvorfor folk melder sig uden igen i løbet af de første fem år.
Grundene er mange. Manglende tid, måske på grund af jobskifte og livsændringer spiller naturligt nok ind. Ugentlige møder opleves af nogle som for krævende, og flere efterlyser større fleksibilitet her. En demografisk sammensætning med for få erhvervsaktive og stigende gennemsnitsalder, samt lav kvindeandel, nævnes også som årsager. Stillestående og uinspirerende klubkultur nævnes, og endelig finder omkring en tredjedel af de udmeldte kontingentet for højt set i forhold til udbyttet.
Men på tværs af alle de forskellige årsager svarer omkring halvdelen, at Rotary og klubben kunne have gjort noget der kunne have fastholdt dem, men den øvrige halvdel af udmeldelserne betegnes som uundgåelige.
Undersøgelsen viser altså kort sagt, at de erhvervsaktive er stærkt motiverede ved udmeldelserne – men at netop de erhvervsaktive udgør hovedparten af alle udmeldelserne over de første fem år af medlemskabet. Det efterlader en åbenlys opgave: At sørge for sat fastholde de nye, erhvervsaktive medlemmer – ellers tørrer klubben gradvist ud over årene.
En graf som denne – i dette tilfælde fra distrikt 1440 – viser hvordan udmeldelserne især falder over de første fem år og især de midaldrende medlemmer, mens de ældre, typisk ikke længere erhvervsaktive, i langt mindre grad melder sig ud
Udskriv artiklen